Seneste afsnit af Filmaften udkom i september 2022. Læg mærke til, at vi skrev seneste og ikke sidste. Der er gået lang tid siden seneste afsnit – desværre.
Vi holder en pause. Ikke fordi vi er trætte af Filmaften – overhovedet ikke! Vi kan sådan set ikke få nok. Men en kvalitetspodcast tager tid. Og i øjeblikket er det desværre tid, vi ikke har. Vi har i øjeblikket travlt med arbejde, andre projekter og familien. Derfor er Filmaften lige nu på pause. Men vi vender tilbage!
Lyttere af Tidsmaskinen (vores forrige podcast) vil måske sige: Det sagde i også sidste gang. Både ja og nej. Sidst var vi meget ærlige om, at Tidsmaskinen stoppede for nu, men vi arbejdede videre i det stille. Det passer sådan set stadig, men Tidsmaskinen er af en helt anden kaliber end Filmaften. Den tager meget længere tid at producere. Derfor sagde vi også dengang, at Tidsmaskinen ikke lige foreløbigt ville vende tilbage.
Det er trods alt vores plan for Filmaften. Vi er forhåbentlig tilbage i år, men det kan også være, at vi bliver nødt til at vente til næste år.
Men filmhistorien har vist, at filmfolket på én gang er tålmodige og utålmodige. Tænk bare på, hvor lang tid der var mellem Ringenes Herre-filmene!
Vi håber, I vil vente på os.
Mange hilsner fra Jesper og Lars