(STAR WARS – EPISODE 4-6)
“No, I Am Your Father.”
Vi rejser ud i en fjern, fjern galakse for meget længe siden. I denne Filmaften skal vi se på en af de mest ikoniske og elskede filmserier nogensinde – Star Wars. Et filmunivers som vi holder uendeligt meget af. Vi blev blæst bagover allerede første gang, vi så Stjernekrigen på VHS, og vi er stadig helt vilde med den – vi kan sådan set ikke få nok.
I denne del 1 af i alt 3 ser vi på det oprindelige triologi fra 1977-1983 – Episode 4 – 6.
Vi har lavet det simple benspænd for os selv, at filmene ikke må få samme antal popcorn, når vi anmelder dem. Ellers ville vi nok bare ende med 10 til dem allesammen. Men det gør vi ikke – og vi kan da også afsløre, at vi ikke er enige om hvilken film, der er den bedste.
Del 2 (Episode 1 – 3) og 3 (Episode 7 – 9) kommer på et senere tidspunkt.
Vi har selvfølgelig også en Star Wars-filmquiz med.
Her kan du se filmene: